Du kender princippet fra ure og lommeregnere, der kører på solenergi. Der er hverken tandhjul eller anden mekanik med i spillet og dermed intet slid. Solceller kan derfor holde i rigtigt mange år. Solceller er mest effektive ved høj intensitet af sollys, f.eks. på en lang og solrig sommerdag, men der produceres også strøm i overskyet vejr – dog i mindre mængder.
Et solcelleanlæg er sammensat af en række solcellemoduler, som er koblet sammen. Modulernes dimensioner måler ca. 80×160 cm og er typisk sorte. Størrelsen på solcelleanlægget afgøres af den ønskede effekt og de fysiske muligheder, som f.eks. tagets størrelse eller udformning.
Et anlæg på 1 kWp har et solcelleareal på cirka 7 m2 og producerer ved en optimal placering med retning mod syd og hældning på 25-45 grader ca. 850-900 kWh/år. Det er altså ikke nødvendigt med meget plads, for at du kan få solceller som producerer en god mængde strøm. En gennemsnitlig dansk husstand med to voksne og to børn bruger typisk 4.500 kWh om året. Skal hele husstandens strømforbrug dækkes, så kræver det altså et solcelleareal på cirka 35 m2.
Et solcelleanlæg består af en række solcellemoduler, som typisk er placeret på taget samt en vekselretter (inverter), som typisk er placeret i huset. Når sollyset opfanges af solcellerne på taget, så produceres jævnstrøm, som sendes til vekselretteren. Vekselretteren omdanner jævnstrømmen til 230 volt vekselstrøm, der er en forudsætning for, at solcelleanlægget kan tilsluttes elnettet og strømmen fra solcellerne kan bruges til husstandens elektriske apparater.
Hvis din husstand har behov for mere el, trækkes det ind fra elnettet. Når solcellerne fremstiller mere strøm, end der er behov for, sendes det ud på nettet. Populært sagt betyder det, at din elmåler løber baglæns.
Nettomålingsordningen er en ordning, så du kan ”gemme” strøm fra solcellerne på det offentlige elnet, hvis du producerer mere end du selv bruger. Det betyder i princippet at din elmåler løber baglæns. I perioder hvor du bruger mere strøm end dit solcelleanlæg producerer, så kan du hente den samme mængde strøm tilbage uden at betale for det. Du bruger altså billedligt talt elnettet som et batteri.
| Estimeret energiforbrug | kWh | |
| Estimeret pris | kr |
| Radiator | Gulvvarme | |||
|---|---|---|---|---|
| Estimeret energiforbrug | kWh | kWh | ||
| Estimeret pris | kr | kr | ||
| Din besparelse | kr | kr | ||
Indtast dit telefonnummer nedenfor, så ringer vi dig op